GRAENSE-LOES laver punkpoetisk teater for unge.
GRAENSE-LOES er en teater- og kunstnproduktionesforening, hvis målsætning er at skabe og vise ny scenekunst.
Der arbejdes grundlæggende med et undersøgende produktionsforløb og eksperimenterende, konceptuelle udtryk i et ikke-hierarkisk produktionssystem, hvor alle bidrager til udviklingen og kan supplere hinandens kundskaber og egenskaber i en ligeværdig udveksling.
Foreningen støtter op om den risikovillige scenekunst som en nødvendighed for at fremad drive og udvikle teatret, for eksempel ved at styrke og udvide mulighederne for anderledes oplevelseskvaliteter og kriterier eller spillerum. Foreningen er medlem af Uafhængige Scenekunstnere (US), ASSITEJ Danmark , UNIMA Danmark og er støttet af Kunstrådet.